Tid Søg Hjælp
    > Områder > Møns Klint > Undergrund (lang version)
Tilblivelse Undergrund Historien Det unikke Flora Fauna Fremtid
 

Undergrund     Printvenlig version
- Af Thomas Boll

Skrivekridt
Kridtet man finder på Møn er udelukkende skrivekridt. Skrivekridt er meget finkornet og smitter meget af, hvis man rører ved det. Skrivekridtet er relativt blødt og bliver derfor nemt eroderet af rindende vand eller af havet. Dette er grunden til, at Møns klint eroderer bort med 20-40 cm om året. Skrivekridtet er dannet i kridttiden, som strækker sig fra ca.130 mio.– 65 mio. år siden. Hvis man kigger på skrivekridtet i et godt mikroskop, vil man se at det består af skiveformede skaller bestående af kalciumcarbonat CaCO3.

Model fra Geocenter Møn af Kokkolitalgens skaller der er skiveformede.
Foto: TB Billede 3

Disse skaller kommer af mikroskopiske flagellat alger kaldet kokkolitter (coccosphæra). Flagellater er encellede organismer, der (i dette tilfælde) indeholder grønkorn så, de kan udnytte solens lys til fotosyntese, Derudover er flagellater kendetegnet ved en ”pisketråd” som den bruger til at bevæge sig med. Kokkolit alger er meget små, kun 0,002 – 0,02 mm i diameter.         

Eksempel på forstørret flagellat
Foto: www.Wikipedia.dk
Billede 4

Som nævnt består skrivekridt af mikroskopiske skaller af kridt fra døde kokkolitter.
Når kokkolitterne døde, sank de meget langsomt til bunds i havet. Pga. skallernes ringe størrelse er de meget følsomme over for bølger og havstrømme, hvilket besværliggjorde nedsynkningen og dermed aflejringen af kridtet. I overfladevandet blev de døde kokkolitter ædt af en mængde forskellige organismer, der levede i vandet. En tur gennem et tarmsystem på et dyr bevirkede, at kridtet blev kittet sammen til større klumper, der derved satte fart på nedsynkningen af kridtet. På bunden af havet blev det nedfaldene kridt igen spist af bundlevende dyr. Man mener at kokkolit resterne (dermed også kridtet) har været igennem godt 100 tarmsystemer før alt næring var fordøjet. Turen gennem de mange tarmsystemer kittede kridtet sammen til større klumper der bevirkede at kridtet nemmere kunne aflejres på bunden af havet, og dermed ikke var så følsomme for bølger og havstrømme.
Der er stor forskel på skrivekridtets beskaffenhed. Nogle lag er hårde, andre er bløde, nogle er finkornede andre er mere grovkornede. Denne forskelligartethed i kridtet, skyldes højst sandsynligt store variationer i bunddyrenes levevilkår. I iltfattige perioder blev bunddyrene fortrængt. Kridtet faldt til bunds uden at blive kittet sammen i bunddyrenes tarmsystemer, hvilket giver meget finkornet kridt. I perioder med meget ilt blev kridtet kittet sammen i mange tarmsystemer hvilket giver grovere kridt.    
Kridttiden strækker sig over ca. 70 mio. år. I den tidsperiode er der aflejret gennemsnitlig 900 meter skrivekridt i det meste af Danmarks undergrund (ved møn kun 600 meter). Skrivekridtet ved Møn stammer fra den seneste del af kridttiden, og kommer af en 60 meter tykt kridt aflejring, som isen har bulldozet, skubbet og foldet op til en højde på op til 128 meter over havet. Møns klint og Stevns klint er nogle af de få steder i Danmark hvor kridtlagene ligger som den øverste aflejring. De fleste sted ligger kridtet dybt i undergrunden under andre aflejringer.  

Bryozokalk
Ved møn finder man ikke Bryozokalk, da det stammer fra en anden tidsperiode nemlig Danien, som strækker sig fra 65 mio. – 60 mio. år siden. Bryozo kalk er meget Grovere i strukturen i forhold til skrivekridt. Derudover er det hårdere og smitter næsten ikke af på fingrene ved berøring. Bryozokalk findes Bla. ved Stevns klint og Fakse kalkbrud, hvor det ligger oven på skrivekridtaflejringerne.

Enkelt individ af bryozoer      
Foto: http://www.galathea.nu
Billede 5
På billedet ses Stevns klint hvor man tydeligt ser grænsen mellem det hårde bryozolkalk øverst og det bløde skrivekridt nederst.

Foto. Thomas B
Billede 6

Hovedbestanddele i bryozokalken udgøres af de mere end 150 arter af bryozoer som levede i danienhavet. Bryozoer er små kolonidannede organismer med skorpe eller stængel formede skeletter, som levede på omkring 100 meters dybde. De levede på store banker, hvor de filtrerede næring fra varme havstrømme.
Bryozoers levevis minder på sin vis om menneskers liv i en boligblok. Vi lever mange enkeltindivider sammen i et stort fælles skelet (boligblokken). Når en boligblok falder sammen, bygges der bare nyt ovenpå. Bryozokalken vi finder i dag, svarer til gamle murebrokker fra boligblokkene.

Eksempel på skelet fra bryozoer som kan sammenlignes med et højhus hvor der har levet utallige enkelt individer

Foto. Galethea3
Billede 7

Bryozokalken blev dannet i tider, hvor havet over Danmark havde forbindelse til varmere have mod syd. De almindeligste bryozoer har form som små buske eller træer med grene, der sjældent er mere end en milimeter tykke. Når bryozoerne døde, kollapsede de spinkle strukturer fra bryozo skeletterne, og blev spredt ud over havbunden.
Selv om bryozoer er enkeltindivider der lever sammen i kolonier, findes der eksempler på store strukturer, hvor der lever millioner af bryozoer sammen i et fælles skelet.
Bryozoer skeletterne har mange kroge og kanter der griber ind i hinanden, og er derfor hårdere end skrivekridt.    

Koral kalk
Fakse Kalkbrud er det eneste sted i Danmark, hvor koralkalken ligger så højt i undergrunden, at den kan udvindes.
Koralkalk blev dannet i Sendanien på ca. samme tid som bryozo kalken. Den blev dannet på relativt store dybder, hvor der fandtes kraftige havstrømme, der tilførte næring til korallerne.

Koralkalk i Fakse - Foto: TB
Billede 8


Koralkalken er dannet af en grenet koral kaldet dendrop hyllia candelabrum. Det specielle ved koralkalk er den store rigdom af fossiler i form af snegle krabber muslinger, søpindsvin og hajtænder.
Koralkalk er hård som sten, da korallerne, ligesom i bryozokalken griber, ind i hinanden. 

I koralkalken er det tydeligt at se rester fra koralerne og andre fossiler, såsom søpindsvin krabber og muslinger - Foto TB

Billede 9


Overblik over kridt/kalk arter

Skrivekridt

Bryozokalk

Koralkalk

Dannet i kridttiden 130-65 mio. år siden.

Dannet i Danine 65-60 mio. år siden.

Dannet i sen Danine 63-60 mio år siden.

Består af skelettet af mikroskopiske alger kaldet kokkolitter.

Består af skelettet fra bryozo mosdyr, der lever i på store banker på havbunden

Består af koraller der lever på dybt vand

Er blød og meget finkornet, smitter af på fingrene.

Er hård og grovkornet, smitter ikke af på fingrene.

Er meget grov og meget hård, smitter ikke af på fingrene.

Er relativ fattig på fossiler

Er mere rig på fossiler end skrivekridt.

Er meget rig på fossiler, men vil altid kunne finde noget.

Findes de fleste steder i landet hvor kalk lagene ligger højt i undergrunden

Findes de fleste steder i landet hvor kalk lagene ligger højt i undergrunden

Findes kun ved Fakse kalkbrud

Flinten
Flint består af mikrokrystallin kvarts, der kommer af kiselsvampe og diatomeer (kisel). Flinten dannes især hvor der var store koncentrationer af organisk materiale f.eks. i hulrum og gravgange efter smådyr på havbunden. Når nye kalkaflejringer begravede hulrummene dannes der langsomt flint af mineralet kisel, der omdannes til mikrokrystallin kvarts (flint).

Flintesten i skrivekridt på Møns Klint.
Foto TB - Billede 10

Grunden til at flinten er at finde i tydelige bånd på Møns klint, skyldes at der i perioder har været pauser i kalkaflejringen evt. pga. klima ændringer. Disse har bevirket at bunddyrene har benyttet de samme gravgange i mange generationer og dermed forøget koncentrationen af organisk materiale, som igen har virket som en katalysator for flint dannelsen. 


 Flintbånd ved møn - Foto TB - Billede 11

Årsagen til at der i perioder har været store klimaændringer, der har forårsaget pauser i kridtaflejringerne, skyldes højst sandsynligt, at jordens hældning omkring længdeaksen ændrer sig over en periode på 41 000 år hvor hældningen varierer mellem 22,1°-24,5° (i dag 23,5° og aftagende). Den afstand hvormed flintlagene ligger i klinten passer nogenlunde med 41 000 års mellemrum.       

Forudsætning for flintdannelse

  • Der skal være kisel tilstede i form af kiselsvampe eller diatomeer
  •  Flintdannelse sker kun i kridt/kalk aflejringer
  • Dannes hovedsalig i hulrum og gange efter krebsdyr
  • Organisk materiale (efter krebsdyrene) der virker som katalysator til flintdannelsen

 

Jordens varierende hældning mellem 21,6° og 24.5° kan være skyld i store klimaændringer på jorden. – Foto http://www.phys.au.dk/ 
Billede 12

Sporfossiler
De mest hyppige fossiler i skrivekridtet er ikke direkte forstenede dyr, men aftryk efter dem. På havbunden levede organismer, der brugte den bløde kridtbund som skjulested. De gravede gangesystemer i bunden, som sidenhen er fyldt ud med kisel, som igen er omdannet til flint.
De tre vigtigste sporfossiler man kan finde i skrivekridtet er Thalassinoide, Zoophycos og Chondrites. Førstnævnte er det største krebsdyr. Den minder om en lille Jomfruhummer, og skulle efter sigende være meget velsmagende. I middelhavet findes der i dag arter der minder meget om kridttidens Thalassinoider. Krebsdyret byggede et system af forgrenede gange (nogle cm i diameter) i det øverste lag af havbunden. Thalassinoider levede på forholdsvist lavt vand, (ca. 100 m) og er ofte at finde i kernen af i store flintknolde.

Illustrationen forestiller et snit gennem havbunden i kridttiden, hvor man finder Thalassinoider, der graver brede gange i det øverste lag. Det er i disse gange hovedparten af flinten bliver dannet.  

Det mellemste lag huser Zoophycos, og i det nederste lag finder man Chondrites
Illustration fra ”naturen i Danmark geologien
Billede 13

Zoophycos er en anden type dyr, der også lavede sporfossiler, som levede nedgravet i den bløde kridtbund. Dyret gravede en lodret skakt, og lavede en kompleks forgrening på ½ meters dybde.
Chondrites graver de dybeste gange i havbunden, og er samtidig de mindste. Gangene er kun 1 mm i diameter, og miljøet den levede, i var meget ilt fattigt.

Eksempel på spor efter Chondrites.
Foto: www.paleobase.com
Billede 14

Olie i undergrunden
Kridtet i vores undergrund er en forudsætning for olieforekomster i Danmark. Olien er lagret i kridtet på samme måde som kaffe i en sukkerknald
Det er dog ikke alle former for kridt, der er gode til at opbevare gas og olie. Det afhænger af kridtets beskaffenhed. Jo mere porøs kridtet er, desto mere olie og gas kan det indeholde. Porøsitet betyder volumen af porerum i en bjergart eller jordart. Hvis vi bruger eksemplet med kaffen og sukkerknalden betyder porøsitet evnen til at suge kaffen op i sukkerknalden. Hvis man finder en meget porøs kridtaflejring, der er mættet med olie, kan 1 m3 kridt indeholde 300 l råolie.
De porøse aflejringer er dannet af bla. havstrømme. Hårde aflejringer er dannet steder, hvor der har været stærke havstrømme, som har ført alt det lette og porøse materiale med sig. Det modsatte gjorde sig selvfølgelig gældende ved svage havstrømme, hvor alt det finkornede materiale fik lov at blive liggende.
En væsentlig faktor der forklare kridtlagenes vekslende porøsitet, er ilt koncentrationen ved hav bunden. Tider med høj iltkoncentration gjorde det mulig for bunddyr at gnaske sig igennem kridt slammet for at fordøje de sidste næringsstoffer fra kokkolitalgerne. Man mener, at i iltrige perioder kan kridtslammet have været igennem op til 100 tarmsystemer, hvilket kitter kridtet sammen. I ilt fattige perioder aflejres kokkolitskallerne uden at blive sammenkittet, og kridtet er dermed mere porøs.

På illustrationen ses sprækkezoner, hvor gas og olie samler sig nær overfladen.

Illustration www.goadm.colon.dk

Billede 15

Det finkornede porøse kridt har meget dårlige strømningsegenskaber af væsker(Kaffen trænger kun langsomt op i sukkerknalden). Derfor strømmer olie kun meget langsomt gennem bjergarten. Undergrundens store mængder af olie er derfor svære at udvinde. Olien kan udvindes, når der opstår sprækker i undergrunden. Disse opstår som følge af bevægelser i jordskorpen.
Selv med de mest moderne udvindingsmetoder kan man i dag kun vride maksimum 30 % råolie ud af oliemættet kalk. Med andre ord går vi glip af 70 % af energien fra undergrunden.
Ca. 80 % af den samlede danske olie produktion kommer fra kalkbjergarter, de sidste 20 % kommer fra forskellige sandaflejringer.

Fra kridttid til Danientid
Kridttiden strækker sig fra 136 mio. – 65 mio. år siden. I denne tidsperiode er der aflejret store mængder skrivekridt, enkelte steder i landet op til 2000 meter. Aflejringerne skete med en hastighed på ca. 100 m pr. 5 mio. år. Eller 2-3 cm på 1000 år. Denne massive aflejring fik en brat ende for 65 mio. år siden hvor 2/3 af samtlige dyrearter uddøde (heriblandt dinosaurerne). Ved den lejlighed forsvandt Kokkolitterne helt fra vores breddegrader. På Stevns klint er overgangen mellem kridt og Danien meget tydelig. Her adskiller det såkaldte fiskeler (opkaldt efter de små fiskefossiler man kan finde i leret) de to perioder. Under fiskeleret er der skrivekridt. Over leret er der bryozokalk.

Fiskeler ved Stevns klint

Foto http://afkb.dsri.dk
Billede 16

Grunden til den store massedød er forskerne uenige om. Den efterhånden mest accepterede teori siger, at de mange arters uddøen skyldes et kæmpe meteornedslag. En meteorit på ca. 10 km i diameter tørnede ind i Jorden, og ved sammenstødet hvirvlede så meget støv op i atmosfæren, at solens livgivende stråler ikke kunne trænge igennem til jordens overflade. Derudover bevirkede den enorme kraft hvormed meteoritten ramte jorden, at vulkaner verden over blev vakt til live og udspyede magma og aske. Asken bidrog dermed yderligere til at skygge for solens stråler.   Kokkolitalgerne, som lever af fotosyntese, fik revet livsgrundlaget væk, og forsvandt. Kokkolitterne var det nederste led i fødekæden, hvilket bevirkede at større dyr som levede af disse også forsvandt eller uddøde.
Tilhængere af meteorit teorien bygger deres viden på fund gjort i en aflejring, der adskiller kridt og Danientiden. Laget hedder Fiskeler, og det markerer overgangen fra skrivekridt til bryozokalk, som tydeligt ses på Stevns klint. I fiskeleret er der fundet usædvanlige høje forekomster af grundstoffet iridium (op til 500 gange normalen). Iridium findes kun findes i meget små koncentrationer her på jorden. Til gengæld findes grundstoffet i noget større mængder i visse typer af meteoritter. Ud fra denne viden har man konkluderet at jorden blev ramt af en kæmpe meteorit for 65 mio. år siden.                                    
Men hvordan kan et lille objekt på 10 km i diameter mod jordens 12 000 km forvolde så meget skade, at 2/3 af livet på jorden uddør?
Beviset for kometers ødelæggende kraft kom i sommeren 1994, hvor Gene Shoemaker og David Levy opdagede en række kometer kaldet Shoemaker-Levy 9 der havde kollisionskurs med planeten Jupiter. Det største fragment var knap 2 km i diameter, og havde en hastighed på ca. 60 km i sekundet. Nedslaget efterlod et ar på Jupiters overflade på størrelse med jorden. Ved nedslaget blev der frigivet energi svarene til seks millioner megatons (svare til seks millioner, millioner tons dynamit), hvilket er 75 gange mere end hele verdens eksisterende nukleare våbenarsenal.Med en så ødelæggende kraft fra en meteorit på blot 2 km i diameter er det ikke svært at forestille sig de enorme ødelæggelser en meteorit på 10 km i diameter kan afstedkomme. Livet, der ofte er tilpasset nicher i forskellige økosystemer, er helt sikkert blevet påvirket voldsomt af denne begivenhed, og nogle, deriblandt dinosaurerne uddøde.

Foto www.rummet.dk
Billede 17

 

Kilder
Geografi fag og undervisning
Bill Bryson En kort historie om næsten alt
Naturen i Danmark Geologien
http://www.phys.au.dk/tilbud/pages/klima/Jordens-klima.htm
http://www.stam.dk
www.rummet.dk
www.Fossiler.dk
www.dr.dk/p1/videnskabensverden
www.goadm.colon.dk
http://www.galathea.nu

Forside
Områder
Emner
Projektet
Links
Kontakt