Tid Søg Hjælp
    > Områder > Møns Klint > Det unikke > 3. Skred (lang version)
Tilblivelse Undergrund Historien Det unikke Flora Fauna Fremtid
 
  1. Fossiler 2. Sortplettet Blåfugl 3. Skred
3. Skred       Printvenlig version
- Af Thomas Lahn

Skred i gennem tiden.
Der har hvert år været skred ved Møns klint, små som store. Det er de jævnligt forekommende skred, som er med til at holde klinten blottet.
Jeg vil her skitsere nogle af de største skred i nyere tid.

1905

Forsvandt 1/3 af Liselund park med uerstattelige værdier, et område på ca. 40.000m2.

1914

Forsvandt store dele af Dronningestolens nordlige del.

1920

Skred ved Liselund. Der forsvinder ca. 22.000 m2.

1928

Hundefaldet. Der forsvinder i mellem 100.000 og 150.000 m2.

1940-1949

Gulkende hule, Freuchens Pynt og en del af Vitmundsnakke.

1952

I januar var der et skred i samme størrelsesorden, som det vi oplevede i år. Dengang skred dele af klinterne Vitmundsnakke og Puggaards klint i havet og dannede en halvø, der strakte sig 500 m. ud i havet.

1970

Store Stejlbjerg.

1979

En gavl af Sommerspiret forsvandt.

1988

I januar forsvandt resten af Sommerspiret.

1994

Skred i en del af Dronningestolen. En fransk turist bliver dræbt.

1998

Freuchens Pynt.

2003

Store Stejlbjerg.

2007

Freuchens Pynt næsten samme sted som i 1998. Et mindre skred som rutschede ca. 150 m ud i vandet.

2007

Et kæmpe skred med imellem 450.000- 500.000 ton kridt, ler, jord og træer i et stort virvar. Skredet rakte 300 m ud fra kysten, og havde taget ca. 100 bøgetræer med.

 

Kilde: moensklint.dk. Her ses skredet ved Store Taler før og efter. 

Der er hvert år et eller flere små skred, og ca. hvert 5. år kommer der et stort skred med mere end 10.000 tons ler og kridt.
Ved de jævnligt forekommende skred bliver der blotlagt nye fossiler, og det er altid med håbet om det helt store fund, at fossiljægere valfarter hertil. Hver gang håber de på at finde flere fossiler fra den store Mozza, slangeøglen, man mener, svømmede i havet samtidig med, at dinosaurerne levede på landjorden.

Hvorfor kommer der skred ved Møns klint?
Der er flere grunde til, at der med jævne mellemrum skrider noget af klinten i havet. Den vigtigste omstændighed er, at havet hele tiden gnaver i bunden af klinten, udhuler klinten og laver overhæng.
Der er flere årsager til, at skredene bliver udløst. En væsentlig faktor er mængden af nedbør. Mængden af nedbør har indflydelse på vandstanden i søerne bag klinten, og dermed vandtrykket i klinten. Det vandtryk, som skabes bag klinten, kommer til at virke som en donkraft, der løsner de mest udsatte stykker af klinten.

Ligeledes har et vejrskifte imellem hård frost og tøvejr indflydelse. I tøvejr fyldes sprækkerne med vand, og når det igen bliver frostvejr, udvider vandet sig, når det fryser. Disse skift laver større og større revner, og udløser til sidst et skred.

Foto: EAA. Billeder taget i nedskreds området ved Store Taler. Bøgetræerne springer ud og måske kan de overleve.

Overvågning af klinten
Der er i Danmark udpeget 7 områder, som skal have status af nationalpark, og Møns Klint er et af disse. Denne nye status, samt det nybyggede Geo-center Møn, vil tiltrække flere og flere besøgende.
Den øgede færdsel på klinten og stranden øger behovet for, at kunne forudsige eventuelle skred.
Derfor har danske forskere indledt et samarbejde med engelske og franske forskere, som arbejder med ustabile kridtklinter i stil med Møns Klint. Forskerne har udviklet en metode, som kaldes microakustik. Det går ud på, at man borer en sonde ind i klinten, som registrerer lydbølgerne i klinten. Forskerne har så fundet frem til, at umiddelbart op til et skred intensiveres lydbølgerne, og evt. skred kan forudsiges. Måleudstyret kan dog kun registrere lydbølger i en radius på 25m, og det vil bliver meget omfattende at overvåge hele klinten. I stedet for må man lave en risikovurdering på de mest udsatte områder, og så opsætte udstyret der. Forsøgene er lavet i Frankrig, og forskerne arbejder stadig på at udvikle ideen til en brugbar metode.
Det er derfor stadig de gamle metoder der bruges. De går ud på at lave en samlet vurdering af vandmængden i klinten, mængden af nedbør, samt vandstanden i søerne bag klinten. Geologer og professionelle folk fra skov og naturstyrelsen laver sammen en risikovurdering, og træffer så afgørelse om eventuelle lukninger af klinten. 

Kilder
Naturen i Danmark, Geologien, Kaj Sand-Jensen m.fl. Gyldendal
Skov og naturstyrelsen folder nr. 53
www.stenklubben.dk
www.skovognatur.dk
http://www.geus.dk
http://www.mim.dk
http://www.danskgeotekniskforening.dk

Forside
Områder
Emner
Projektet
Links
Kontakt