Tid Søg Hjælp
    > Områder > Møns Klint > Det unikke > 2. Sortplettet Blåfugl (lang version)
Tilblivelse Undergrund Historien Det unikke Flora Fauna Fremtid
 
  1. Fossiler 2. Sortplettet Blåfugl 3. Skred
2. Sortplettet Blåfugl       Printvenlig version
- Af Thomas Lahn

Generelt om dagsommerfugle
En dagsommerfugl er et insekt. Der er beskrevet ca. 1 million forskellige insekter og der opdages hvert år flere tusinde nye arter. Man mener, at det reelle tal ligger et sted imellem 5-30 millioner arter insekter.
Insekter kan overordnet inddeles i to grupper: ufuldstændig forvandling og fuldstændig forvandling.
Ved ufuldstændig forvandling har insektet tre livsstadier: æg, nymfe og imago(voksen). Nymfen ligner en mini udgave af den voksne, når den forlader ægget.
Helt anderledes er det med fuldstædig forvandling, hvor insektet gennemgår fire stadier: æg, larve, puppe og Imago(voksen). Her klækkes ægget til en larve, der slet ikke ligner den voksne. Efter larvestadiet forpuppes larven, og der sker en omfattende nedbrydning af larvens væv, som efterfølgende bruges som byggematerialer i det voksne insekt.  

Insekterne er inddelt i over 30 ordner. Sommerfuglene har deres egen orden, lepidoptera, der igen er inddelt i et antal overfamilier. Dagsommerfuglene har deres egen overfamilie. Der er på verdensplan ca. 18.000 kendte dagsommerfugle, som i størrelse svinger fra 7mm. til 28 cm.
I Danmark findes der omkring 70 forskellige hjemmehørende dagsommerfuglearter, men det er kun omkring 10 arter, der er almindelig udbredt i hele landet.      
I Danmark findes der 13 forskellige blåfuglearter, hvilket gør dem til den mest talrige gruppe af dagsommerfugle. Mange af blåfuglearterne er ret sjældne og enkelte findes kun på ganske få lokaliteter.

Dagsommerfuglene kendes fra andre sommerfugle på, at de har krølleformede følehorn. I hvile holder de enten vingerne fladt udbredt eller sammenklappet med oversiden imod hinanden.
 
Levesteder
I Danmark findes den sortplettede blåfugl på klitheder og på tørre, ugødede overdrev. Der skal helst være pletter med bar jord, og plantevæksten må ikke være for tæt eller høj.
Sortplettet blåfugl kræver, at der enten er timian eller merian til at lægge sine æg på.
Der skal også være reder med røde stikmyre(Myrmica sabuleti) i marken, hvis larver den spiser. Tidligere tiders brug af de tørre overdrev til afgræsning gav gode levevilkår for rød stikmyre, timian/merian og dermed for sortplettet blåfugl. Overdrev er en naturtype, der opstå ved vedvarende græsning af et areal.

Foto: JY

Den fandtes tidligere i ret stort antal på Djursland, på Nordvestsjælland og en del andre lokaliteter her i landet. Men opdyrkningen af de tørre og næringsfattige overdrev har fjernet de fleste levesteder, og i dag har man kun kendskab til, at den findes på Møn.

Kortet viser den sortplettede blåfugls gradvise tilbagegang.

Kilde:www.lepidoptera.dk

 

Hunnen lægger æggene enkeltvis på blomsterhoveder fortrinsvis af timian men merian kan også bruges som værtsplante.

Timian blomst med æg Adoption
Kilde: http://www.zi.ku.dk   Kilde: http://www.zi.ku.dk  


Efter ca. en uge forlader larven ægget, og lever de følgende tre uger af frø og blomster fra værtsplanten. I løbet af disse tre uge skifter den hud tre gang, og den når en længde på 3 mm. Larven har samme farve og behåring som værtsplanten, og er derfor utrolig godt kamufleret. Efter ca. tre uger lader larven sig dumpe ned på jorden, hvor den om eftermiddagen udsender nogle dufte, som skal lokke myrer til. Dette tidspunkt er valgt fordi den røde stikmyre er mest aktiv netop der. Det er meget vigtigt for larvens overlevelseschancer, at det netop er denne myreart, der finder den.

Når myren har fundet larven, begynder den at føle på larven, hvilket udløser en lille honningdråbe. Myren spiser straks honningdråben, og udsender straks dufte og lyde, der fortæller andre myre i området, at der er mad. Dette bevirker, at der hurtigt er op til ti myrer, der nyder godt af den honning som larven udskiller. Efter en halv til en hele time er interessen for larven stilnet af, og det er kun den myre som fandt larven, der er tilbage. Nu er larven kommet til at lugte af myre rede og pludselig indtager den en S-formet stilling hvilket får myren til at gribe fat i larven med sine kindbakker. Larven dufter og føles nu ligesom en myrelarve. Myren tror nu, at larven er en myrelarve på vildspor og bærer den hjem i myrereden. Myren er blevet narret. Larven begynder, at spise myrelarver, hvilket er uheldigt for myresamfundet, der kommer til at lide hårdt under larvens grådighed. Når larven bliver bragt hjem i myrereden, er den på størrelse med en udvokset myrelarve, men allerede efter 8-10 dage er den på størrelse med en dronningelarve.
Rød stikmyre er sådan indrettet, at hvis der er en dronning i boet, bliver eventuelle dronningelarver dræbt, og dette er meget farligt for blåfuglelarven. Hvorimod hvis der ikke er en dronning i myrereden, er chancerne for overlevelse meget større. Der er også andre farer for blåfuglelarven, f.eks. hvis myrereden er for lille, kommer larven til at sulte. Sommerfuglelarven kan i løbet af de 10 mdr. den lever i myrereden, spise mere end 1000 myrelarver. Den udvikler sig fra en ca. 3mm violet larve til et fed, hvid og ca. 15mm lang maddikeagtig væsen.  

Stor larve klar til forpupning.

Kilde: http://www.zi.ku.dk

 

I starten af juni forpupper larven sig nede i myrereden.

Puppe.

Kilde: http://www.zi.ku.dk

 

Efter tre uge revner puppen, og den næsten færdigudviklede sommerfugl kravler op på et græsstrå, hvor den fuldender forvandlingen til en flyvefærdig Sortplettet blåfugl. Den Sortplettede blåfugls livscyklus er nu sluttet. Den kan nu flyve ud for at parre sig og dermed sikre artens beståen.

Parring.

Kilde: http://www.zi.ku.dk

 

Det er ikke kun den skrøbelige livscyklus, der kan være en trussel imod Sortplettet blåfugl. Larven kan også risikere at blive stukket af en snyltehveps, mens at den er på værtsplanterne, hvilket kan være fatalt for den.
Den voksne sortplettede blåfugls flyvetid er fra omkring d.1. juni og ca. en måned frem.

Kendetegn
Vingerne har 5-6 dråbeformede sorte pletter i en bue udenom midtpletten. De er desuden skinnende blå med en bred mørk vingesøm. Undersiden har markante sorte pletter på sølvgrå baggrund og et blågrønt metalskær ved bagvingeroden. Der er ikke den store forskel på kønnene, dog har hunner lidt kraftigere sorte pletter på oversiden og en lidt bredere vingesøm end hannerne. Vingesøm er en mørk kant rundt om vingerne
De har et vingefang på 33-41mm. Der kan dog forekomme en ret stor artsvariation, hvor pletterne helt eller delvis mangler. Dog er midtpletten der altid.

Kilde www.butterfly-guide.co.uk

Fremtiden er ret usikker for den sortplettede blåfugl, da dens livscyklus fordrer meget specielle vilkår. Der bliver dog gjort lokale tiltag for at sikre artens overlevelse, bl.a. forsøges det på Møn at øge artens udbredelse til ikke kun at omfatte Høvblege, men også Jydelejet hvor der plantes timian og etableres levesteder for rød stikmyre, dermed er de rette betingelser er til stede for den sortplettede blåfugl.
Arten er fredet i Danmark og i de fleste andre europæiske lande.

Forside
Områder
Emner
Projektet
Links
Kontakt