Tid Søg Hjælp
    > Områder > Fur > Flora (lang version)
Tilblivelse Undergrund Historien Det unikke Flora Fauna Fremtid
 

Flora Printvenlig version
- Af Carsten Kristensen

Fur er med sit særprægede landskab blevet udpeget til et habitatområde af det europæiske Natura 2000 netværk. Furs landskab med de stejle bakker og dybe kløfter, har betydet at hele øen ikke har været dyrket intensivt siden plovens indførelse. De stejle bakker og dybe kløfter har været for tidskrævende at klargøre til dyrkning af afgrøder, og er derfor blevet brugt som overdrev i stedet for. Der er udpeget 254 habitatområder i Danmark for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Den nordlige del af Fur er en del af Natura 2000.

Definition på den naturtype der findes på Fur
Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund. Artsrig græsvegetation med Nardus(Katteskæg) på silicium(kemisk grundstof) jordbund i bjergegne (og områder neden for bjergene i det kontinentale Europa).

Beskrivelse af naturtypen
Græs- eller urtedomineret vegetation på mere eller mindre sur bund med en ret høj og intakt rigdom af arter. Flerårige planter dominerer, ofte med buske og krat. Vegetationen kan være sammensat på varierende måde, men et fællestræk er, at der længe har været en ret ekstensiv (længere varende) driftsform. Floraen må ikke have taget varig skade af omlægning, gødskning, sprøjtning eller anden slags intensiv drift af jorden.

Typiske arter
Karakterplanter er en eller flere af følgende: kattefod, guldblomme, lyngstar, bleg star, hirsestar, fåresvingel, lyngsnerre, klokkeensian, prikbladet perikon, plettet kongepen, kratfladbælg, hvid sækspore, katteskæg, mosetroldurt, bakkegøgelilje, almindelig mælkeurt, tormentil, lægeærenpris eller hundeviol.
Følgende mere almindelige arter kan findes i eller ligefrem dominere naturtypen: pillestar, bølget bunke, tandbælg, vellugtende gulaks, rød svingel, smalbladet rapgræs eller bjergrørhvene.

Udbredelse
Naturtypen findes mange steder, men ofte på små og isolerede arealer, som er tilbage, efter at opdyrkning, sprøjtning og gødskning har ødelagt størstedelen af naturtypen. Naturtypen findes bl.a. på Fur i Limfjorden, på mange overdrev i det midtjyske søhøjland og øvrige Midtjylland, i Mols Bjerge på Djursland, i Rødme Svinehaver på Fyn og på sletten i Jægersborg Dyrehave i Nordsjælland.

Surt overdrev i kuperet terræn
  Foto: Rasmus Ejrnæs, Danmarks Miljøundersøgelser

En karakterplante, er en plante som kun findes i et bestemt økosystem. I dette tilfælde overdrev på mere eller mindre sur bund.

Beskrivelse af nogle af karakterplanterne

Foto: www.biopix.dk
Foto: www.biopix.dk

Kattefod (Antennaria dioica) Kurveblomst familien.
Højde 5- 25 cm. 3 -12, hyppigst 4-8 små kurve sammen i sammentrængt halvskærm, kun rørformede kroner. Svøbblade til dels hindeagtige, rosenrøde eller hvide, glatte. Blade udelte. Planten tvebo. Blomstrer hyppigst rosenrøde, undertiden hvide, trådformede. Stængel ugrenet, opstigende eller opret. Grundblade i roset, omvendt ægformede til spadeformede. Stængelblade linje-lancetformede. Blade glatte på oversiden, hvidfiltede på undersiden ligesom stænglerne. Findes på Heder, Bakker og overdrev. Almindelig i hede egne, ellers sjældnere. Blomstrer i Maj- Juni

Foto: www.biopix.dk
Foto: www.biopix.dk

Guldblomme (Arnica montana) Kurveblomst familien.
Højde 25- 60 cm. Kurvens randkroner tungeformede, skivekroner rørformede, alle gule. Hårformet fnok. De fleste blade i roset. De tungeformede randkroner ægge- til orangegule. Stængel hyppigst ugrenet, dunhåret. Grundblade i roset, fladt udbredte, helrandede, ovale til omvendt ægformede, fast, femnervede, hårede. 1-2 par modsatte stængelblade. Planten dufter aromatisk. Findes på høje enge, overdrev, bakker og heder. Den har tidligere været brugt som lægeplante. Planten har smertestillende, antiseptisk og antiinflammatorisk virkning og er særdeles velegnet til lokal anvendelse på huden, men ikke til indtagelse gennem munden. Blomstrer i Juni- Juli.

Nærbillede af Bakke- gøgelilje

Foto: www.biopix.dk

Bakke- gøgelilje (Platanthera bifolia) Gøgeurtfamilien.
Højde 20-40 cm. Blomstens spore tynd, lang, lige bred overalt. Blomster stærkt duftende. Stænglen har kun to blade, disse store, ovale. Rigt blomstrende klase. Sporen, der sidder på læben, er 1,5 – 2 gange så lang som den drejende frugtknude. Vokser i krat, lyse løv- og nåleskove, bakker, høje enge og overdrev. Blomstrer i Juni- Juli.

Foto: www.biopix.dk
Foto: www.biopix.dk

Bakke- gøgeliljen dufter særlig stærk om natten. Herved hidlokkes natsommerfugle, der med deres lange snabel kan nå ind til honningen i sporens spids.

Foto: www.biopix.dk
Foto: www.biopix.dk

Almindelig mælkurt ( Polygala vulgaris) Mælkeurtfamilien.
Højde 10- 20 cm. Har mange stængler. Grundblade ikke roset. Dækblade kortere end blomsterne og rager ikke ud over blomsterstanden lige før udspring. Åbne, mangeblomstrende klaser. Blomster som regel blå, sjældnere røde. Stængler svage, opstigende til oprette. Blade spredte, de øvre smalt lancetformede, de nedre mindre, elliptiske. Vokser på høje enge, overdrev og græsbakker.

Slægtsnavnet Polugala kommer af græsk og betyder mælk. I oldtiden troede man at kvæg, som åd mælkeurt, ville give mere mælk.

Foto: www.biopix.dk

 

 

Kilder
Lademanns naturfører. Farve- flora 1974
Det grønne apotek af James A. Duke.
http://www.sns.dk/udgivelser/2001/87-7279-400-3/kap40.htm
www.biopix.dk

Forside
Områder
Emner
Projektet
Links
Kontakt