Tid Søg Hjælp
    . .Emner > Tinnet Krat
 
Tinnet krat       Printvenlig version
- Af Carsten Kristensen

Tinnet Krat der ligger nord- vest for Tørring by i Jylland, er et spændende område, da der her er et rigt kildevæld. Et rigt kildevæld som er begyndelsen på to af Danmarks store åer, Gudenåen og Skjernåen. De to åer har deres udspring med få hundrede meters afstand i den samme nord- sydgående dalsænkning ved hovedvandskellet på den jyske højderyg. Gudenåen afvander mod øst til Randers Fjord og Kattegat, mens Skjern Å afvander mod vest til Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. I dalen findes en af landets største koncentrationer af kildevæld, hvor koldt og rimeligt rent vand året rundt pibler og strømmer til åerne.

Gudenåen

 

Gudenåens udspring. En sten er placeret midt i kildevældet hvor åen starter sin lange tur mod Kattegat.

Foto: JY

 

Gudenåen spænder fra en rigdom af kilder til en rigtig flodmunding. Åen afvander nogle af landets smukkeste og mest afvekslende landskaber, lige fra hedearealer over skovklædte bakketoppe og fede landbrugsområder til flade, fugtige engarealer. Gudenåen er også Danmarks sørigeste vandsystem, og kulturhistorien ved åen er ganske spændende. Disse og mange andre forhold gør det vidtstrakte åsystem tiltrækkende for både turister og lokale. Gudenåen er Danmarks længste og er forholdsvis ureguleret, men en del steder udgravet. Den er 158 kilometer lang og afvander et areal på 3300 km2.
I 1995 blev der gennemført en større naturgenopretning ved Gudenåens øvre løb, fra dens udspring til næsten 3 kilometer mod sydvest. Åen havde været ret hårdhændet reguleret, og de nye slyngninger blev lavet med et matrikelkort fra 1818 som inspiration. Herved blev vandløbsstrækningen forlænget fra 2,5 til 3,2 kilometer, og vandspejlet blev hævet med op til 1 meter.

Tæt på udspringet ligger rester af nogle badebassiner, der i slutningen af 1930erne blev anlagt som et badeanlæg for egnens beboere.

Foto: JY

 

Gudenåen er det eneste danske østvendte vandløb, som har haft en betydelig laksebestand, og tidligt har man anlagt såkaldte laksegårde i åen. I 1351 omtales en kongeligt privilegeret fiskegård i åen, men der har formentlig været fiskegårde før denne tid.
Gudenåens øvre løb har tidligere haft flere forskellige navne. Nær udspringet blev den kaldt Hammermølleå, længere fremme Stovgårdså, Træden Å, Bredvadå og Vorvadså. Fra Mossø(Jyllands største), hed den Sønderå eller blot Den Store Å. Navnet Gudenå, der betyder,” den til guderne indviede ”, har fra gammel tid været almindeligt brugt om strækningen fra Silkeborg til udløbet. Allerede i Snorres Heimskringla forekommer Godnarfjördr som navn for Randers Fjord, og i Øm Klosters krønike, fra begyndelsen af 1200 tallet, omtales den som Guthnesse.
Sejlads er tilladt i perioden fra den 16. juni til 31. december i tidsrummet fra kl. 8 til 18.

Skjern Å

 

Kildevældet som starter Skjern Å, udspringer på bunden af denne sø.

Foto: EAA

 

Skjern Å bugter sig overvejende gennem et naturlanskab, der er præget af krat, skov, eng og mose samt lejlighedsvist hedestrækninger. Åen udspringer i den samme dallandskab, som Gudenåen, med vandløb og langsøer, krat og hedepartier i et kuperet terræn med et stærkt præg af oprindelig og uberørt natur.

Kildevældet bliver kort tid efter søen til en å.

Foto: EAA

 

Fra sit ydmyge udspring til udløbet er åen 94 kilometer lang, hvilket gør den til Danmarks 4. længste å, den er dog den vandrigeste å vi har i Danmark. Undervejs optager Skjern Å mange tilløb, flere betydelige, blandt andet Brande Å, Holtum Å, Rind Å, Voergod Å og, den største af dem alle, Omme Å, der udspringer i egen vest for Vejle og blandt andet optager Hoven Å. Skjern Å afvander et areal på 2490 km2, hvilket svarer til 11 % af Jyllands areal. Længden af vandløbene i Skjern Å- systemet er i alt 1526 kilometer. Dette mægtige tilløbsområde bevirker, at åen føre meget store vandmasser med sig til udløbet i Ringkøbing Fjord. Der aflejres imidlertid også meget sand og grus i fjorden, hvilket har bevirket, at der alene i de sidste par hundrede år er skabt et dynamisk delta, som til stadighed vokser ud i fjorden og danner øer og halvøer med selv groet naturskov.
Til trods for stærke kulturpåvirkninger har Skjern Å og dens tilløb nogle af de længste samlede uregulerede vandløbsstrækninger i Danmark. Store dele af hovedløbet, fra omkring Brande til lidt før Borris, er faktisk næsten helt ureguleret. Det er de sidste 20 kilometer af åens nedre løb, der har været stærkt reguleret, men det store naturgenopretnings projekt fra 2000- 2002, har givet åen nogle af sine snoninger tilbage. Læs i øvrigt mere om det i Eskild Aagårds opgave om Skjern Å.
 Skjern Å er berømt for sin laksestamme, som er den sidste rest af den europæiske lavlandslaks, men som nu med naturgenopretningen formentlig får det bedre. Skjern Å- laksen er speciel ved sin størrelse, idet den kan veje over 20 kilo. Den har særlige arvelige egenskaber, der adskiller den fra andre laks, og som derfor er værdifulde at bevare.
Sejlads er tilladt i perioden fra 16. juni til 30. september i tidsrummet fra kl. 8 til 18. 

 

Kilder
Danmarks søer og åer, af Søren Olsen
Skov og Naturstyrelsen, vandreture i statsskovene nr. 58

Forside
Områder
Emner
Projektet
Links
Kontakt