|
- Af Carsten Kristensen
Suserup Skov er en af Danmarks fineste naturskove, som i generationer har været drevet som "urørt skov" – uden forstlige indgreb. Her kan man få et indtryk af, hvordan de forhistoriske blandingsskove kan have set ud. Videnskabelige undersøgelser har bl.a. afsløret, at Suserup Skov i varierende grad har været uafbrudt skovbevokset i mere end 6000 år.
|
I skoven er der rig mulighed for at opleve alle træets livsstadier. |
Foto: EAA |
|
Den del af skoven, som ligger helt ud til Tystrup Sø, drives ikke, men får lov at udvikle sig helt på naturens egne betingelser. Når træerne er udlevede, får de lov at vælte omkuld, og det døde ved bliver liggende i skovbunden. I de huller – "lysbrønde"– som på den måde opstår i bevoksningen, spirer ny skov frem ved hjælp af frø fra de omkringstående træer. I en sådan urørt skov lever der flere dyre- og plantearter end i en traditionel, forstligt drevet skov. Af hensyn til publikums sikkerhed foretages der dog stedvis fældning og fjernelse af væltede træer.
|
Som det kan ses på billedet, er det nogle flotte ”vrag”, som ligger i skovbunden. Det gamle træ bliver omsat i skovbunden af svampe og bakterier, og indgår på den måde i kredsløbet igen. |
Foto: EAA
|
|
De to marker der ligger umiddelbart nord og øst for Suserup Skov, er udlagt til naturskov.
Ved hjælp af naturlig frøspredning fra især Suserup Skov (naturskov) vil markerne efterhånden blive bevokset med ny naturskov. Væltede træer m.v., som ligger på arealerne rundt om Suserup Skov, får lov at blive liggende for derved at skabe sammenhæng imellem den gamle og den nye naturskov.
|
Tønder- eller Fyrsvamp på en bøgestamme. Svampen angriber træet, når træet bliver gammelt og ikke længere kan modstå angreb fra svampe. Et angrebet træ vil ofte knække hvor der har været svampeangreb. Et svampeangreb svækker veddet. |
Foto: EAA
|
|
Kilder
Skov og naturstyrelsen, vandreture nr. 57
|
|
|