Tid Søg Hjælp
    . .Emner > Brunkulslejrene
 
Brunkulslejrene       Printvenlig version
- Af Eskild Aagaard

Ved Arnborg, ikke langt fra hovedvej A15 mod Herning, ligger Søby brunkulslejer og brunkulsmuseet.
Der er over 3000 tdr. land bestående af høje sandtipper og dybe brunkulsgrave.

Billede 1
En sandtippe er en bunke sand, som er gravet af jordoverfladen, for at nå ned til brunkulene.

Billede 1 – Foto: Eskild Aagaard  

Det hele opstod under 2. verdenskrig, hvor folk fra hele Danmark kom til Søby for at tjene penge i lejerne. Arbejdsløsheden i Danmark var i begyndelsen af 1940’erne på ca. 24 %, så folk, som kom langvejs fra byggede træbarakker, hvori de kunne bo over flere år. Det blev til et indbyggertal på 1500-2000 mennesker, som etablerede sig med flere forskellige forretninger, skole, børnehave osv. På det tidspunkt var der 30 – 40 lejer i Søby, hvor der blev gravet brunkul.

Billede 2
Her ses nogle af de resterende barakker, som er sat i stand og bruges til fremvisning som en del af museet.

Andre barakker bruges som sommerhuse
  Billede 2 – Foto: Eskild Aagaard

Midt i 1940’erne kom der højspænding til Søby. Brunkulsbrydningen blev mekaniseret, og sandlaget blev fjernet på 50-100 sandtransportører til de høje sandtipper. Da produktionen var størst, blev der årligt sendt 2,8 millioner ton brunkul med lastbil og jernbane fra Søby.

Produktionen af brunkul standsede totalt i foråret 1970.

Billede 3 På museet er der mange gamle effekter. Én af dem er gravemaskinen.
Billede 3 - Foto: Eskild Aagaard  

Fossile brændstoffer
Brunkul er en tertiær dannelse, dannet af kæmpefyr, sumpcypresser, nåle- og løvtræer, mos og græs fra søer og sumpe – altså masser af organiske forbindelser (kulbrinter), som vi kender det fra olie og alm. stenkul.
Den tertiære periode strækker sig fra 65 mio. – 2,5 mio. år siden. Planterne, som var udgangsmaterialet for dannelsen af brunkul, levede i miocæn epoken. Det er mellem 23 - 5 mio. år siden.
Planterne er blevet til brunkul i et iltfattigt miljø under tryk. På samme måde er planter andre steder blevet til tørv, stenkul og diamant – samt olie og gas. Det er plantematerialet, trykkets styrke, og til dels tiden, som er afgørende for hvilket fossilt brændstof, vi graver op af undergrunden.
Det afgørende for om man kan bruge en organisk forbindelse som brændsel eller ej - er indholdet af grundstoffet kul.

Planterester, som fx træ, består af ca. 44 % ilt, ca. 50 % kulstof og ca. 6 % brint. Ved omdannelse til kul eller olie sker der en reduktion af ilt og brint. Det relative indhold af kulstof bliver altså større i takt med, at indholdet af ilt og brint bliver mindre.

Dette er illustreret af kulrækken på figur 1.

 

Indhold af C (kulstof)

Indhold af H (brint)

Indhold af O (ilt)

Træ

50 %

6 %

44 %

Tørv

55 %

6 %

39 %

Brunkul

73 %

5 %

22 %

Stenkul

84 %

5 %

10 %

Antracit (hårdt stenkul)

95 %

3 %

  2 %

Diamant

100 %

0 %

  0 %

Figur 1

Idet brunkullene i Søby kun indeholder mellem 55-75 % kulstof, er det ikke økonomisk forsvarligt at udnytte dem. Det er blevet relativt billigere at bruge stenkul, olie og naturgas.
Man regner med, at ved et nuværende forbrug af olie og naturgas, vil de kendte reserver vare 30-40 år endnu. Dertil skal siges, at man gætter på, at de ukendte reserver for oliens vedkomne kan dække 50 – 500 år endnu.
Det er ikke kun pga. miljøbelastningen, man i dag satser på alternative energikilder som vindmøller, vandkraftværker, geotermisk energi, brændselsceller, biodiesel osv. Det er nødvendigt at have stærke alternativer til fossile brændstoffer, da fremtidens energiforbrug ikke bliver mindre.
Fossile brændstoffer forurener også meget. Jo mere kulstof, des mindre iltindhold, des mere brændværdi og des mindre aske. Et stort iltindhold betyder, at der er bundet andre grundstoffer, som frigives ved forbrænding. Det kan fx være SO2, som resulterer i syreregn.      

De røde søer
Brunkulsgravene er nu blevet fyldt med regn- og grundvand. Derfor kan man på en gåtur rundt i området finde flere søer med den særprægede farve, som er på billede 4. Den rødbrune nuance skyldes okker (FeOH3 + krystalvand), som er opstået under en kemisk proces, hvor et jordlag, som indeholder svovlkis (FeS2), er blevet drænet.
Når et vandspejl sænkes, kommer der mere ilt til svovlkisen, og svovl og jern skilles ad. De strømmer rundt hver for sig, og svovlen gør vandet surt (svovlsyre – H2SO4). Når surhedsgraden bliver mindre, reagerer det frie sorte jern (ferrojern) med ilten og bliver til rustrødt okker.
Okker er egentlig ikke giftigt, men processen frem til dannelsen af okker, hvor vandet bliver meget surt, kan dræbe fiske- og planteliv. Tykke lag af okker kan også hæmme væksten af vandplanter samt stoppe fiskenes gæller til.

Billede 4
De nuværende søer i området ved brunkulslejerne er rustrøde. Det skyldes det høje indhold af okker i vandet.

 

Billede 4 - Foto: Eskild Aagaard

Besøg brunkulslejerne
Søby brunkulslejer er absolut et besøg værd. Der er meget plads at bevæge sig rundt på, og den genetablerede natur byder på mange oplevelser.
Og er man til kulturhistorie, så kan man se den gamle købmandsbutik, spiseskuret, Gravermester Søren Kristensens Hus og andre levn fra fortiden.

Søby Brunkulsmuseum
Brunkulsvej 29, Søby
7400 Herning
Tlf. 97147529

 

Kilder
Ole B. Clausen mf., ”Geografi – Fag og Undervisning”, Geografiforlaget 1999
Søby Brunkulslejer, museets folder

Forside
Områder
Emner
Projektet
Links
Kontakt